fredag den 18. januar 2013
Knoldesparkeri - Kålrabi
Uge 4 er der KÅLRABI i Den Grønne MaaltidsKasse
Så det er her du enten skal flygte til en anden kasse eller nysgerrig kaste dig ud i kampen med den sjældne knold. Personligt er jeg begejstret. Men den tunge sag skal behandles med snilde for at det hele ikke bare ender med at smage lidt blødt, blegt og pruttet.
De mest simple opskrifter er som følger:
Kålrabifritter
Skræl kålrabi
Skær den i pomfritesstave
Glid dem i olie og steg dem i ovnen på bagepapir ved 200 grader i ca. 20 minutter til de er gyldne. Salt dem og server STRAKS.
Kålrabi i Tempura
Lav en simpel tempurdej af
1 æggeblomme
1,25 dl iskoldt vand
100 g hvedemel
Røres godt sammen.
Sæt 1 l madolie over ilde og varm det op til det syder om træet på en tændstik.
Skræl kålrabi
Skær den i pomfritesstave, dyp dem enkeltvis i tempuradejen og steg dem gyldne i olien. Salt og server straks.
Serveres med spicy yoghurtdip, evt. tilsat kapers.
Nydes straks
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar