Viser opslag med etiketten koriander. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten koriander. Vis alle opslag

tirsdag den 2. oktober 2012

Lykkelig i Knæhøj koriander???


Som kok bliver man ofte spurgt hvad ens favoritråvare er.

Det er naturligt det som sæsonen byder på - eller det man umiddelbart møder på den rigtige måde.

Denne morgen er svaret ubetinget KORIANDER fra frilandet. Et sent dyrket hold af frilandskoriander og dild, dyrket på Krogerup.
Denne morgen på tur i marken for at høste til køkken og safter. Når man møder de knæhøje krydderurter så bliver jeg lykkelig helt ind til benet.

Korianderen kan bruges adskillige steder.

I en saft med salat, æble og citron.
I en salsa hvor man håndhakker det og blander sammen med hakket skalotteløg, chili og citron.
I en simpel sandwich med hjemmerørt mayo, stærk chorizo og råt rødløg.
I wokretten som topping.

Friske krydderurter er i dette sekund blevet til en favorit...

tirsdag den 10. juli 2012

Shabshouka og lebne - morgenmad:)

Pyha, man kan godt fare vild i retternes navne - så hvis nogen ved mere så hjælp mig og giv mig et hint. Det er stadig Patrick der spøger. Vi lavede mellemøstlig mad hele Lørdagen efter en Roskildefestival tur Fredag. Lige hvad man har brug for:) Søndag morgen stod den igen på en voldsomt inspirerende morgenmad. Shabshouka og Lebne. Se videoen i sidste indlæg med hvordan man laver drænet yoghurt på den fede måde (som min farmor).

Shabshouka er tomatbagte æg En gudespise. 2 spsk olivenolie 3 fed hvidløg 3 skalotteløg eller 1 løg 1 tsk tøtter koriander 1 allehånde Lidt chili 1 kardemommekapsel 3/4 kg tomater ell 1 flaske mosede tomater 8 æg 
Rist hakket hvidløg i en gryde. Tilsæt løg og sauter ved svag varme til de er gyldne. Rist krydderier på en tør pande og tilsæt dem til løg. Imens flåes tomater (se hvordan på madbio.com) ved at fjerne blomstm, skære kryd i toppen, dyppe i kogende vand til skindet slipper og lægge dem i iskoldt vand. Flå dem, skær i kvarte, fjern kerner, skær i tern og tilsæt dem til løgene. Tilsæt evt. lidt tomatpuré. Kog ind til det er tykt. 
Kom tomatsalsaen i et ildfast fad og lav huller hvori du kommer ét æg i hvert. Bag i ovnen ca. 15 minutter v/ 180 g. 
Server med Lebne, evt. tahin, resten af tabuleshsalat fra i går og godt brød, evt. flade friskbagte arabiske brød. 


Lebne 
5 dl yoghurt 
3 spsk sesamfrø 
Frisk 
timian 
Mynte 
 Dræn yoghurt i et klæde til den er helt fast (3 timer). Rist sesamfør i tør pande, tilsæt timian så det tørrer, køl af og vend det med drænet yoghurt, hakket mynte og koriander og server til Shabshouka.