Fremtidens landbrug - 80_20 Mad

80/20 Fremtidens Mad & Landbrug

View more presentations from soeren_ejlersen.

80_20 landbruget,- fremtidens gård.

Ovenfor ser du et sæt slides som inspirerer til en af modellerne for det, jeg mener er fremtidens landbrug og fødevareforsyning.
Agrimonteinstituttets forskning på global fødevareforsyning er en af de inspiratorer til det vi kalder 80_20 landbruget eller 80_20 diæten. I tænkningen om hvordan vi på kloden kan sikre en rimelig fødevareforsyning til 9 mia mennesker, samtidig med at vi får styr på CO2 emmisioner, stopper erosion af jorden, sikrer havenes tilstand og meget meget mere. Monokultur og effektivt landbrug verden over og fødevareindustriens ressourceforbrug driver rovdrift på planetens ressourcer.

Fremtiden ser på den lange bane ganske anderledes ud. Hvis vi er 9 mia på jorden og alle gerne vil have sin daglige bøf for vi væsentligt større udfordringer end i dag. Hvis vi samtidig mener at det er vejen frem, at flytte soya fra sydamerika ned i de 25 mio danske svin, som efterfølgende spises på andre kontinenter, er udfordringen omend endnu større. Har vi på den grønne side, så mest lyst til en mangestout, der er høstet på et andet kontinent og fløjet hjem er udfordringen . . . eksaleret. Og når vi som individer i store dele af befolkningen spiser en ensidig kost af toastbrød af hvidt mel, for meget fedt, så udvikler livsstilssygdommene sig stadig.


En lokal landbrugsmodel som er mere lokal, mere gård, mere grov, og mere sæson kunne være en del af løsningen. Bare den effekt en eksemplificerende gård kunne have på det omkringliggende samenfund
At skabe en betydelig social integration til det omkringliggende samfund så vi som mennesker igen føler os tilknyttet til de kultivetrede landskaber. På fremtidens landbrug bruges naturligvis stadig maskiner, moderne teknologi og innovative metodikker. Men i alle elementer er alt fra klima, miljø til sundhed tænkt i mere bæredygtige modeller. Et væsentligt reduceret emmisionstryk pr ton produceret vare set i forhold til et retailgennemsit. Langt mindre emballage. Højst 20 % animalsk energi da frembringelsen af kød som bekendt er en af de store syndere. Og ved at integrere lokalsamfundet i en sådan gård inspireres til en dannelsesrejse som formegentlig vil være med til at udvikle sundere spisevaner for den enkelte og for planeten. Og som bekendt så smager de råvarer man har været tæt på i processenbedre.


Resultatet er forøget livskvalitet, bedre smag og en sundere planet med gode fremtidsudsigter.

Mine 13 år i kontakt med det man kunne kalde "kultiverede landskaber" siden vi startede Aarstiderne har fået det til, for mig at fremstå som en af de reneste former for bondelogik...
Foodmiles, emballageforbrug og uvirkeligt industrialiserede produkter som skaber livsstilssygdomme, store CO2 foodprint står i modsætning til denne 80_20 model.  Modellen burde give lyst og energi til at plædere for, samt inspirere til, i højere grad at spise sine kultiverede omgivelser og involvere sig i det - mindst på ugeplan.

80_20 indikerer at der i et individs årlige enræringssammensætning maks forbruges 20% animalske Kcal og dermed hele 80% fra planteriget.

Gennem de sidste 7 år har vi set det i børnehøjde i skolehaveprojektet på Krogerup "Haver til Maver". Her har det specielt i evalueringen fra DPU været opsigtsvækkende, at børnene udvikler sine sociale kompetenser når de simpelt er på en gård, dyrker grøntsager og laver mad ud af resultatet. Evalueringen af dette projekt kan frit downloades.

Vi skal genskabe vores forbindelse til naturen og de kultiverede landskaber.

Hilsen
S Ejlersen

Foodmiles og klimatryk fra en råvare

Foodmiles er et af de første begreber, der i fødevaremæssig sammenhæng blev alment kendt. I bæredygtig eller klimafokuseret sammenhæng er det et yderst vigtigt at tænke i, hvor langt en vare – og varens emballage – har rejst.

Der er naturligvis mange andre fokuspunkter, som er vigtige fx transportform (fløjet, sejlet, kørt, cyklet), om varen er produceret i et olieopvarmet drivhus og om emballagen er lavet af fossil energi som olie. Som beskrevet i sidste uge, er det samlede energiforbrug vigtigt, når vi ser på, hvad det ”koster” at frembringe spiselig energi. Planenets fødevareregnestykke viser, at man bruger 10 Kcal på at frembringe 1 Kcal = voldsomt negativt.

Men kigger man alene på foodmiles, er det selvfølgelig oplagt at fokusere på det lokale og på transportformen.

Vi har etableret en slags ”klimazonekort”, så indkøberne i Aarstiderne kan se, hvor meget eller lidt CO2 en given varer ”koster”.

Til eksempel er der samme CO2-belastning ved at sejle en banan hjem fra den Dominikanske republik som at køre en vare hjem fra Spanien i lastbil.

Vi vurderer jævnligt hvor råvarerne kommer fra, så kvalitet og Aarstidernes kunders ønsker kan gå hånd i hånd.

DogmeKassen med de danske varer året rundt er klimamæssigt i førerposition. Hvis vi samtidig opbevarer gulerødder, jordskokker etc. i naturens eget fadebur eller i en kule, til de skal spises, er det endnu bedre. Alternativet er danske råvarer, der ligger nedkølet i kølehuse. Det er godt, men stadig energikrævende.

Synderne er de varer, der er fløjet ind. Noget så banalt som et glas marmelade kan have et katastrofalt klimatryk. En ”Økologi og transport”-rapport, jeg har set, angiver, at de samlede dele til et glas marmelade har rejst mere end 60.000 km. Bær fra Canada, opbevaret på energikrævende frys, låg lavet af mineraler fra Afrika, marmeladeglas lavet i østen, etiket lavet af træ fra Finland, produceret i Sydeuropa og solgt i Danmark. Efterfølgende holder du det nedkølet i ca. 4 mdr. i dit køleskab og smider 1/3 ud. Interessant klimaregnestykke.