onsdag den 12. december 2012

Saftshow og boyband

Den har stået på "Flydende planter" gennem det sidste års tid. Det har været en personlig rejse og vi er efterhånden et par stykker i det flydende band. Min gode kollega Juicy Dietz (han hader når vi kalder ham det, (men han er samtidig stolt) er tourmaster på vores Juiceshow. Vi har efterhånden stået på scenen ca. 20 gange og jeg tror der kommer 50 mere i det kommende år. En mystisk oplevelse at blive behandlet som et band, når vi i princippet gør noget så banalt, som at få saften ud af en gulerod! Men magisk er det. Vi er alle selv blevet fortryllet af den forunderlige stemning der opstår, når man finder ind i posien af det at juice. På www.aarstiderne.com under "Arrangementer" kan man se hvor vi stiller op i det kommende år og vi lover at komme landet rundt. Billedet er fra scenen i Trommen i Hørsholm og sidst var vi i Politiken på Rådhuspladsen. Forunderligt og festligt men vedkommende. Og lur lige hvor interesserede man bliver når foredraget er overstået - det er kommet en kende bag på os.
Og om jeg juicer derhjemme? Ca. hver anden morgen står morgenmaden udelukkende på plantesaft. Eks. 1/3 hvidkål, 200 g pastinak, 300 g jordskokker, 300 g rødbeder og en hel citron. Råvarerne skal helst være kolde når de juices. Det utrolige er, at jeg er mindre sulten kl 12 end jeg ellers er. Så velkommen i universet af flydende planter. mail til Jacob jad@aarstiderne.com hvis du er interesseret i vi kommer til din virksomhed.

Ingen kommentarer: