Appetizer grønt og fint - rå jordskokker

Jordskokker,citronskal, grøn frisk chili og anjoser plus lidt dressing af olivenolie og citronsaft. Oliven dertil.
Sværere er det ikke at lave en rigtig delikat appetizer/ snack.Jordskokkerme er skrællet - normalt ikke nødvendigt men når det er tykke skiver er det bedst sådan.

Foodmiles og klimatryk fra en råvare

Foodmiles er et af de første begreber, der i fødevaremæssig sammenhæng blev alment kendt. I bæredygtig eller klimafokuseret sammenhæng er det et yderst vigtigt at tænke i, hvor langt en vare – og varens emballage – har rejst.

Der er naturligvis mange andre fokuspunkter, som er vigtige fx transportform (fløjet, sejlet, kørt, cyklet), om varen er produceret i et olieopvarmet drivhus og om emballagen er lavet af fossil energi som olie. Som beskrevet i sidste uge, er det samlede energiforbrug vigtigt, når vi ser på, hvad det ”koster” at frembringe spiselig energi. Planenets fødevareregnestykke viser, at man bruger 10 Kcal på at frembringe 1 Kcal = voldsomt negativt.

Men kigger man alene på foodmiles, er det selvfølgelig oplagt at fokusere på det lokale og på transportformen.

Vi har etableret en slags ”klimazonekort”, så indkøberne i Aarstiderne kan se, hvor meget eller lidt CO2 en given varer ”koster”.

Til eksempel er der samme CO2-belastning ved at sejle en banan hjem fra den Dominikanske republik som at køre en vare hjem fra Spanien i lastbil.

Vi vurderer jævnligt hvor råvarerne kommer fra, så kvalitet og Aarstidernes kunders ønsker kan gå hånd i hånd.

DogmeKassen med de danske varer året rundt er klimamæssigt i førerposition. Hvis vi samtidig opbevarer gulerødder, jordskokker etc. i naturens eget fadebur eller i en kule, til de skal spises, er det endnu bedre. Alternativet er danske råvarer, der ligger nedkølet i kølehuse. Det er godt, men stadig energikrævende.

Synderne er de varer, der er fløjet ind. Noget så banalt som et glas marmelade kan have et katastrofalt klimatryk. En ”Økologi og transport”-rapport, jeg har set, angiver, at de samlede dele til et glas marmelade har rejst mere end 60.000 km. Bær fra Canada, opbevaret på energikrævende frys, låg lavet af mineraler fra Afrika, marmeladeglas lavet i østen, etiket lavet af træ fra Finland, produceret i Sydeuropa og solgt i Danmark. Efterfølgende holder du det nedkølet i ca. 4 mdr. i dit køleskab og smider 1/3 ud. Interessant klimaregnestykke.

Kartoffel Rösti

Rösti er nok min favoritkartoffel når det er uden for sæson for friskopgravede.
Ja, ja hvem elsker ikke flødekartofler eller pommes frites.
Rösti er bare noget særligt.

I Schweitz har jeg spist den som hovedret til frokost med lokal ost.
På min gamle reatsuart Røde Hus som jeg havde med moin gode ven Jepser på vestsjælland, døde vi af glæde når rösti blve serveret med dyreragout og rohne.

Den er simpel, hurtig og velsmagende

4 personer
4 bagekartofler (elle. andre)
2 spsk. madolie
Evt. frisk timian
Evt. 1 lille løg
Salt

Skræl kartoflerme, riv dem på mandolin eller foodprocessor og steg dem gyldne i olien ved jævn varme under omrøring til de er gyldne. Krydr. og pres dem flade med spartel. steg og vend den når den er gylden. Steg færdig i 5 minutter - evt. i ovn.

Den kan selvfølgelig staves Røsti eller kaldes kartoffelpandekage:) God appetit

Bæredygtig mad??

Bæredygtig fødevareproduktion

Mange bliver forvirrede i diskussionen om, hvad der er bæredygtige fødevarer, og hvad der ikke er.

Definitionen på bæredygtighed er ikke lige til. Hvis man skifter til det helt hardcore gear, kan man næsten ikke spise andet end det, der er produceret i et lukket kredsløb og uden anvendelse af fossil energi. Frugt og grønt opbevares i en kule i stedet for køleanlæg, og kød spises fersk, saltet eller røget. Alle fødevarer ikke er emballeret i engangsemballage og ikke fragtet ved hjælp af traditionelle transportmidler. Det er max gear!

Vi skal ikke mange generationer tilbage, før vi var langt tættere på det gear, end vi er i dag. Jeg husker tydeligt min farmors fadebur med alskens syltede sager fra sæsonen. Gelé, alliancemarmelade, syltetøj og safter. Hun syltede sågar kirsebær til kirsebærsaucen til julens risalamande. I haven havde hun to kuler, en til frugt og en til rodfrugter og kål.
Resten af havens høst røg i hendes fryser, hvor hun gemte de blancherede ærter, bønner og andet godt.

I dag ser det anderledes ud. En global kalkulation på fødevareproduktionen viser opsigtsvækkende, at der bliver anvendt 10 Kcal på at frembringe 1 spiselig Kcal. Det er en ualmindelig dårlig forretning, hvis man tager de bærdygtige briller på.

Hvis Aarstiderne skulle spå om fremtidens globale fødevareproduktion, tror vi på en model, hvor energieffektiviteten ser nærmest omvendt ud. Eller i hvert fald positiv i regnestykket, så det måske hedder 9:10 i stedet for 1:10.

Og samtidigt med det ved vi godt, at vi har langt igen. Vi forsøger at have den rigtige retning samt at være i konstant udvikling. Vi neutraliserer vores udledninger, har ”No fly policy” og fokuserer strategisk på det lokale.

En mystisk virkelighed - Michael Polland film

"Food Rules" by Michael Pollan - RSA/Nominet Trust competition from Marija Jacimovic on Vimeo.

Tjoe, det kan virke lidt mærkeligt. Hvis vi tager det samlede energiforbrug i Kcal der anvendes på at producere de industrialicerede landes mad, bruges der 10 Kcal til at frembringe 1 Kcal. Altså faktor 1:10 - den forkerte vej.

Hvis man bare er sådan nogenlunde ferm til regning eller bondelogik:) så skal man som energiøkonom aldrig nogensinde kaste sig ud i industrialiseret fødevareproduktion. Det stopper helt naturligt en dag vi finder vej til den rigtige markedspris i en verden med begrænset fossil energi.

Vores allesammens MAD ressource neard, Michael Polland som har skrevet sig igennem fødevarekatastrofrene på den industrialicerede bane, er nu fremme med en lille video som beskriver situationen i forståelige overskrifter.
Der er masser af mad i verden. Der er noget helt galt med ressourceforbruget. Huge changes must be done.

Den fungerer fint i samforståelse med at der skal håndkraft fra 9 mia mennesker til
at producere mad til klodens befolkning hvis vi ikke harv mere energi.
En ko "drikker" 250 l diselolie og optager 1 hektar. Der kan samtidig produceres 60 ton gulerødder på en hektar.....
Bare venmt og se - vi går en fin og grøn fremtid i møde.

http://vimeo.com/35444471