tirsdag den 10. august 2010

Seriemorter



For et par år siden kom granitmorteren for alvor på banen i de danske køkkener. Den bruges stadig i rigtig mange hjem som kværn til krydderierne efter at de er brændt i en tør pande.

Denne sommer var jeg i Provence og fandt dér, en helt nyt element for mit eget køkkenvirke. Min 20 årige datter, Nanna spottede en Oliventræ Morter i en lille Fransk bjergby. Hun hentede mig og stillede spørgsmålet om den var coll eller kvajeagtig. Jeg dømte den "cool" og vi endte med at købe en hver.

Efter at have fået en træmorter i hænderne har jeg nærmest ikke sluppet den igen. Min kone kalder mig seriemorter da jeg hver dag morter en stor del af de afgrøder vi sætter til livs.

Og det er faktisk ikke så ringe endda. Morteren har en form så det er meget let at kvase hvad end du kommer i den. Ærter, hvidløg, tomater, krydderurter, melon, mango og meget andet. Det gode ved en morter er at den langsomme øvelse det er at kvase grøntsager og krydderurter med olie, citronskal og andet giver en anderledes intens smag. Morter er en slags smagsforstærker.

Mango, flasketomater, hvidløg, basilikum og olivenolie der mortes sammen til en slags mango-aioli smager fantastisk.

Ærter, basilikum, dild, hvidløg og olivenolie ligeså.

De fleste chutney/ aioli/ kompotlign resultater smager rigtig godt som topping til de felste retter eller salater.
Søren Ejlersen

Ingen kommentarer: