mandag den 11. januar 2010

børn skal med i gryderne

Hun er altid med når jeg laver mad. Imellem skarpe knive og dampende gryder hygger hun sig og er med til at orkestrere dagens gastronomiske tiltag. Hun har både skåret og brændt sig og været våd af vandmasserne et par tusind gange. Smilet i hendes ansigt kan få mig til at slå flik flak.

Spiser hun så alt? Overhovedet ikke. Molly er storkræsen lige for tiden men jeg ved at madglæden kommer tifold igen med tiden. Hun smager det meste og lærer alt på vejen. De tre store børn på 15 - 20 taler for sig selv - de spiser alt og er deres egne små køkkenchefer. Så det kan godt betale sig.

På klippet er vi igang med julemaden, juleaftensdag hvor vi laver julemad til 20.

Søren

Ingen kommentarer: