torsdag den 2. oktober 2014

GRØN KÆRLIGHED - GRØNKÅL

Brændende kærlighed er en af landets helt store favoritretter. Kartoffelmos og bacon. Da vi lavede Bogen "Nordisk Hverdagsmad", som iøvrigt blev lavet på en bar mark på 2 dage:),- kom Trine Hanemann op med denne skønne sag. Grøn Kærlighed. Klassikkeren tilsat grøn kærlighed. Rødder, grønkål og meget gerne frisk laurbærblade hvis du kan finde dem. 


Det skal du bruge:
600 g kartofler
300 g knoldselleri
300 g gulerødder
2 laurbærblade
25 g smør
salt og friskkværnet peber

Grønkål:
150 g rød grønkål
150 g almindelig grønkål
100 g hakkede valnødder
2 fed finthakkede hvidløg
1 spsk olivenolie
salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:
Skræl kartofler, selleri og gulerødder, skær dem i store tern og kog dem i rigeligt vand sammen med laurbærbladene, til der er møre, i omkring 15 minutter. Hæld vandet fra og fjern laurbærbladene. Tag et piskeris og mos grøntsagerne med smør og olivenolie; mosen skal være klumpet. Smag til med salt og peber.

Skyl de to slags grønkål grundigt og hak dem. Varm en sauterpande med olivenolien og sauter valnødder og hvidløg i nogle minutter. Tilsæt grønkålen og lad det sautere i 5 minutter, smag til med salt og peber.

Server grøntsagsmosen med grønkålsblandingen på toppen.

Tip- Hvis man ikke har to slags grønkål, bruger man bare det, man har. Hvis man godt kan lide spicy mad, kan man tilsætte friskhakket grøn chili til grønkålen.

Ingen kommentarer: