torsdag den 30. august 2012

Safter kommer flydende

Vi laver safter. Du kan ikke forestille dig hvor meget vi har arbejdet os igennem den bog, som Umahro og jeg har knoklet på igennem det sidste år. En bog hvor vi har tænkt i plantesafter i alle former. Et større hold har arbejdet med logik i safter - hvaordan udstiller man alle de værdier som er i planter?

 
 
Vi har nørdet - men for din skyld. Vi vil gerne at du finder vejen til at juice grøntsagerne til din ypperligste fornøjelse og sundhed. Således kommer vi ud med en bog der viser hvordan du kommer igang og kommer videre hvis du allerede ved noget om det at juice. Billedet herover er et af mange eksempler på de ingredienser der passer sammen, så du får smag og sundhed på samme tid igennem bogens inspiration.

Nøddemælk er en super ingerdiens så du udvikler smagen, får alle de gode værdier fra nøddeolierne - og specielt i kapitlet "Greenies" hvor vi blender eks. grønkål med nøddemælk - er en helt ny måde at tænke mad på.
 


 
Bogen er spækket med inspiration og Umahro har specielt tænkt et kapitel hvor du kan efterleve dine organers ønsker. Hvad har din hjerne, lever, nyre ++ brug for.
 
Og så er der det vilde:) Trinne Møller, vores troldkvinde fra Barritskov har både høstet og hjupet med viden så der er opskrifter med alt fra skovmærke, birkesaft, askebark ogmeget andet hvis du har lyst til at komme i gang med det uklultiverede.
 
 
Glæd dig til Oktober når "Safter" udkommer.
 
Med masser af kogebøger i udgivelsesbagagen er dette den mest interessante bog vi til dags dato udgiver.
Juice to the people.

Skorzonerrødder og andre rødder

Efteråret kommer snarest susende. Det betyder at det er sæson for rodfrugter. Lige nu er et fantastisk tidspunkt hvor sæsonerne overlapper hinanden. Således er der både friske krydderurter, salater, sammen med et væld af spæde rødder.
Der er stadig top på rødderne og mange af dem kan man spise. Således er rødbedebladene en oplagt spise.
Rødbedeblade ville jeg skylle og vende med de tilberedte varme rødder så de lige får varme, og dermed ikke virker så basiske og mystiske. Gulerodstoppe kan, når de er friske eks. steges med når du laver ovnbagte rødder. Crispy med lidt salt på,- smager de dejligt.

video

For tiden er jeg gået i et maksimalt saftmode idet jeg udgiver en saftbog med Umahro. Alt kommer igennem juiceren. Toppene er oplagte. Har du en knoldselleri med top, gulerodstoppe, bladselleritoppe, rødebedetoppe, porretoppe - som ellers var endt i komposten (husk nu at kompostere); tja så har du god mad og god smag da det smager fantastisk, hindrer madspild og er afsindigt sundt, idet det naturligt er fyldt med alskens gode sager og især klorofyl som er unikt.

Well - en opskrift?
100 g gulerod
100 g rødbede
100 g skorzonerod
100 g pastinak
Friske krydderurter, persille, løvstikke m.m
Renses men skrælles ikke når de er nye.
Dampes i 1-2 dl vand under låg med salt til de er let møre.
Vend groftsnittede rødbedebalde i så de lige får varme.

I går serverede jeg til en stor bunke rødder følgende:
Min søn lavede en mayo af friske skoldede æg far vores egne høns i haven og suppelerede den med snittede krydderurter (det du har - jeg havde havesyre og bred persille) og tilbehøret var en smule kyllingefilet grillet på en grillpande.
Det er ikke svært. Vil du lære eller bare nyde skal du maile mig se@aarstiderne.com og jeg smider mail når vi slår kurser op hvor jeg er med - ellers kik på aasrtiderne.com under kurser / aarstiderne Live

god appetit
søren
husk www.madbio.com


mandag den 20. august 2012

Miles Irving, min søster & en vild pizza

Miles Irving og min søster Lene kom forbi gården for at snakke vilde urter. Min søster lever til dels af at høste og sælge her i Danmark imens Miles nærmest er en vild legende i England hvor han høster til alle toprestauranterne. Han var i Danmark idet han afholdt vildtkurser på Meyers Madhus.

Vi gik naturligvis en lille tur ud i de kultiverede landskaber for at snuse. Forunderligt hvor stor en del af det man vader rundt i der kan spises.

Efter få minutter havde både Lene og Miles poserne fulde af alskens vilde sager.

Gåsefod, camille, og meget meget mere blev høstet. Efter turen tog vi hjem til mig og tændte op i den brændefyrede pizzaovn (som jeg varmt kan anbefale - fra pizzalovers).

Pizzaen på billedet er med vilde svampe, standløg og salturt samt rå gåsefod.
Standløg var  nyt for mig. De vokser på stranden og det er blomsten når den har sat frø der kan spises. Miles nuldrede skallen af så man kommer ind til de hvidløgsduftende kerner. Himmelsk smag.

Salturt høstede vi på sommerferien på Læsø på stransletterne. Specielt på den lange lille Ø "Stokken" var der der oceaner af salturt.

I det vilde univers er der rart at være. At høste det vilde virker himmelsk, intenst og overvældende. Det er gratis, lærerigt og rigtig sundt for sind og mave.
Vil du i gang så husk at spørge kendere til råds så du ikke forveksler og spiser giftige sager.

Ud over pizza lavede jeg en vild pesto: Salturt, gåsefod, camille, syre m.m. + madagaskarpeber, lime og olivenolie. Jummi.

fredag den 17. august 2012

Barndomsmindehøst

I går gik Per Kølster i gang med årets høst på Krogerup. Jeg fandt ham i marken, lidt efter han havde startet sin lille og meget gamle mejetærsker. Og der er tale om en gammel sag idet den vist er fra 70érne. Således er den roterende forpart lavet af trælameller og i dagens lys er den StormP agtig i sit udtryk. At køre en tur med og fornemme hvordan markens guld bjerges var intens og berigende.

Et fantastisk syn at se ham høste byggen, som efterfølgende lander i den gule ladet, bliver blæstørret, efterfølgende maltet og endelig bliver der sat bryg over til øl.

Endelig har vi fået sluttet ringen så en del af gårdens korn bliver processet på gården og forædlet til en vare vi ved hvor ender. Samtidig var turen i mejertærskeren et ultimativt barndomsminde idet jeg næsten hver sommer var i marken når der blev høstet.
I dag ser vi næsten kun megamejertærskere og bigballer som står i skærende kontrast til denne lille tærsker.