Så er det magisk sæson. Der er stadig skærmdild,- men rødder, savoykål og hele vinterforrådet kommer sejlende lige nu. Der er stadig top på selleri og andre rødder og de nyhøstede rødder dufter vildt når du tager fat i køkkenet.
Her en "one pot" herlighed der ikke kan gå galt.
Det skal du bruge:
2 løg
1/4 savoykål
4 gulerødder
olie til stegning
600 g kartofler
400 g lammekød i tern
10 sorte peberkorn
1 disk skærmdild eller almindelig dild
salt og friskkværnet peber
Cremet grønkål.
400 g grønkål
2 spsk fromage frais
1 spsk mayonnaise
salt og friskkværnet peber
Sådan gør du:
Start med at gøre grøntsagerne i stand. Pil løgene og skær den i både. Riv savoykålen i store stykker. Skræl gulerødderne og skær dem i mundrette stykker. Skrub eller skræl kartoflerne og skær dem i halve eller kvarter, hvis de er store.
Varm en stor bred gryde op. Kom olie i gryden og brun lammekødet ved høj varme. Tag kødet op og kom olie i på ny. Kom løg i og steg, indtil de er gyldne. Kom kødet ved igen sammen med kartofler, gulerødder og sort peber. Tilsæt vand så det dækker. Lad det småkoge i ca. 20 minutter, til kødet er halvmørt. Tilsæt savoykål og kog videre i 20 minutter, eller til kødet er mørt. Smag til med salt og peber. Vend store duske af skærmdild eller dild i retten.
Vask og riv grønkålen i store stykker. Kom grønkålen i en foodprocessor og kør den sammen med fromage frais og mayonnaise. Smag til med salt og peber.
Server lammestew'en med grønkålssalat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar