tirsdag den 28. maj 2013

Spidskål med varmrøget laks, koriander og soja

 
 
 



200 g varmrøget
laks
2
lime
2-3 spsk
soja
½ bdt
koriander
400 g
spidskål
1
citron

Hermed et hurtigt sommerhit med varmrøget laks og spidskål.

Sådan gør du:
Snit eller pluk spidskålen groft. Hak korianderen groft. Riv skallen af citronen fint. Pluk laksen i grove stykker og vend det hele sammen til en salat. Pres limesaft henover og smag til med 2-3 spsk sojasauce.

TIP Du kan fint rulle alle ingredienserne i rispapir og spise retten
som friske vietnamesiske forårsruller. Retten kan også spises som forret eller som en hovedret med kogte ris. Andre røgede fisk kan også bruges.

Fødevaresikkerhed . . .


Når der er hest i oksen og gammelt kød med nye datoer, er det en skandale.
Ikke fordi vi tager skade af lidt hestekød, men fordi det viser, at branchen handler uetisk.

- De mennesker, der producerer vores mad, skal fortælle sandheden, og der skal være transparens gennem hele kæden. Når man hører om alle de her tilfælde, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det, vi ikke ved? F.eks. er sagen om hestekød i okselasagnen jo bare et lille hjørne, som nogen er dykket ned i, men hvor meget foregår der ellers?

En del af udviklingen skyldes, at fødevareproducenterne er blevet for store.

- Det er blevet et globalt fødevaresyndikat, som ikke levner plads til mindre håndværkere. De store kolosser har monopol, og det er dem, der sætter standarden. Som fødevarelovgivningen er skruet sammen i dag, er det meget vanskeligt for et mindre foretagende at løfte alle de administrative opgaver, som kræves, og derfor er det i dag næsten umuligt at åbne et lille slagteri.

 

 

Men er det kun producenternes skyld, at fødevarestandarden daler? Og det er da et relativt simpelt nej til det.
Der er mange årsager.
En årsag er, at vi som forbrugere er rykket ud af køkkener og har overladt det til andre at stå for aftensmaden. Vi har udviklet et ”produkt- og ingredienssamfund”.

- I dag bruger vi produkter og ingredienser i stedet for råvarer. Vi er blevet vant til, at al mad smager ens og stiller vores trang til sukker, salt og fedt, for det er det, industrien tilbyder os. Derfor kan vi heller ikke længere smage forskel på, hvad der er godt og skidt, en stor del af landets indbyggere er blevet fremmedgjorte i vores egne køkkener.

- I gamle dage vidste man, når smørret var harsk. Det kunne man smage og dufte. Det kan de færreste i dag. Der har vi tillid til, at produktet er pakket i en emballage, som viser, hvor lang tid det kan holde sig. Og er den dato overskredet, smider vi det straks ud i stedet for at dufte til det.

Jeg opfordrer forbrugeren til at stole mere på egne evner.

-         Brug dine sanser - se, mærk og duft til råvarerne, smag dig frem. Hvis du får lyst til at sætte tænderne i, så er det sikkert godt for dig. Prøv dig frem i eget køkken og gør det til en leg at tilberede og trylle friske råvarer om til nærende måltider.

-         Enkle måltider af gode råvarer er oftest de bedste. Forestil dig en omgang nye kartofler, på ristet rugbrød med rygeost og klippet purløg. Det er uhyre nemt og smager så englene synger.

mandag den 6. maj 2013

Grøn kærlighed!!


Klassikeren biksemad kan skydes i mange retninger - her er en grønnere model.
Mange af os kender den klassiske ”ryd op i køleskabet” biksemad. Men hvorfor ikke prøve en ny grøn udgave der er grønnere, eller rettere mere rød. Tag ikke fejl - den går rent ind. I denne model er der både rødbeder, selleri og kikærter med i loopet men du kan selv digte videre.
 

DET SKAL DU BRUGE:
Smør el. olivenolie
5 spsk soja
2 spsk rapsolie
100g kikærter
1 lille bdt 
bredbladet persille
løg
4 æg
1 tsk salt
knoldselleri
1 Rødbede
salt og friskkværnet peber
1 lille 
blomkål
1 pastinak
persillerod 
SÅDAN GØR DU:
Sæt kikærterne i blød natten over. Hæld vandet fra næste dag og kogvdem i rigeligt frisk vand i omkring 45 minutter. Sluk for vandet, tilsæt 1 tsk salt og lad kikærterne trække i 5 minutter. Hæld vandet fra, og kikærterne er klar til brug.

Skyl alle grøntsagerne grundigt. Del blomkålen i små buketter. Skrælselleri, pastinak, persillerod og rødbede, og skær dem derefter i tern ca. 1,5 x 1,5 cm. Pil løget og skær det i tern.
Sauter grøntsagerne i rapsolie på en sauterpande ved moderat varme i 10 minutter, vend ofte rundt. Tilsæt soja, kikærter, salt og peber og sauter i yderligere 5 minutter. Vend til sidst den skyllede og hakkede persille i grøntsagerne.

Spejl æggene i lidt olie eller smør på en anden pande. Server den
grønne biksemad med spejlæg på toppen.

TIP Kog en stor portion kikærter og frys dem ned i mindre portioner. De kan også købes kogte på dåse, men de smager ikke helt så godt, men kan dog bruges.


onsdag den 1. maj 2013

Ultimativ jordforbindelse


Det er lidt vildt. I vores nye Aarstiderne køkkenhave setup på Krogerup er der gang i den.
En relativt bred vifte af forskellige personager har har booket deres egen have. Jeg har fået en kæmpe have idet jeg er igang med den næste bog "Dyrk din mad". Og tænk engang - Thomas H min gode kompagnon stillede også op i Lørdags da vi startede haverne. Han vil også igang med sin egen have.
Det kan man da kalde at tage sin egen medicin. Ultimativ jordforbindelse.
Som om vi ikke havde grøntsager nok:)

Frittata hvad for noget?

Grøn frittata 
Frittataen er en i bund og grund det italienske svar på den danske æggekage. I æggekage er det kun fantasien der sætter grænser for, hvad man kan putte i. I denne udgave har vi brugt broccoli, porrer og squash. Denne kombination fylder dig op med en masse gode vitaminer og antioxidanter. Derudover får du også en masse dejlig protein. Hvis der skal kræses lidt ekstra, så drys en masse friske krydderurter henover. God fornøjelse og bon appétit.
DET SKAL DU BRUGE:
1 spsk olivenolie
300 g 
squash
2 dl piskefløde
8 æg
porre
salt og friskkværnet peber
150 g Thiese vesterhavsost
grøn salat
300 g 
broccoli 
SÅDAN GØR DU:
Skyl grøntsagerne grundigt. Del broccolien i små buketter, skær porren i skiver og squashen i tern. Sauter grøntsagerne på en pande med olivenolie i 5 minutter og drys med salt og peber.
Pisk æggene grundigt sammen i en skål, rør derefter ost og piskefløde i. Hæld forsigtigt blandingen over grøntsagerne på panden og lad frittataen stege ved svag varme, til den er stivnet på overfladen.
Server frittataen varm eller lun med en grøn salat til.