fredag den 20. marts 2009

Forårets jordskokker


Forårets jordskokker

Vi kalder det Nordens Gastronomiske Arvesølv. Rodfrugterne. Og særligt er jordskokkerne associerende med frugt. Jordskokker er saftige sprøde som æbler og fyldt med sukkerstoffet inulin. En nyopgravet skrællet jordskok kan næsten forveksles med et æble. Jordskokken kan faktisk spises rå men i større mængder skal du være opmærksom på at det giver en vis luft i tarmene. Det er så inulinen der regerer.Og det mest fantastiske er at de kan ligge i jorden længe. Som regel er de høstklar omkring September men de kan faktisk holde sig i jorden bedre end næsten noget andet. Det er kun når jorden er frosset at man kan have problemer med at få dem op. Til gengæld er det en fantastisk oplevelse og man bliver helt høj når man kommer i marken for at grave dem op.
Sidste Fredag have jeg lovet min søns klasse (7 klasse), at jeg var underviseren da lærerne var på kursus. 22 elever tog toget til Humlebæk og spadserede igennem skoven.
Dagens program var hårdt:
Jordskokkeopgravning
Brændeflækning
Tænde ild i bålgryderne
Lave jordskokkesuppe
Hoppe i halm borg
Raftekonkurrence med teamelementer
Skyde med bue og pil
Spise

Jordskokker er anvendelige til en del forskellige retter. Den mest lige til af dem alle er jordskokkesuppe. Den er let at gå til, er super sund og smager formidabelt.
Den kan næsten også laves uden en opskrift men her kommer et lille hint: Skur jordskokkerne eller skræl dem samt skræl lidt kartofler. Kog dem i vand uden salt i 30 minutter. Blendes fint og smages til med salt og peber samt citronsaft.
Serveres med groft brød. Og det smager næsten som var der piskefløde i.

Kl 14.00 var de 22 teenagere så trætte at de var musestille og vandrede mætte til toget.

torsdag den 15. januar 2009

og så en fransk kok


Når vi nu har en svensk - så er det fint også at entrere med en Fransk.
Her Francois fennikelknold

Maximillian er ombord


Endelig er vi nået så langt at der er en svensk kok om bord. Og ja den er god nok. I Sverige er der efterhånden rigtig mange gode kollegaer. Og nu er der også kokkekompetense. Maximillian sværger til lokale råvarer og økologi. Og så kan han lave mad! det er ikke et forsøg på at fornærme mine kokkekollegaer men der er ikke mange der tænker i at lade raavare være raavare selv om de er tilberedt - sådan som vi ønsker at udtrykke maden der kommer ud af arbejdet med naturen. Det kan Maximillian.
Velkommen til.