lørdag den 29. september 2012

Fibermad!!!

Kan man bruge pulpen fra juiceren til noget? Jeg juicer som en gal for tiden. Arbejdet med SAFTER som udkommer om en lille måned har sat sine spor i mit køkenliv. Jeg juicer en masse hjemme og på arbejdet. Jacob Dietz, Umahro og jeg har også udviklet et decideret SAFTSHOW som et levende foredrag hvor vi anekdotiserer og laver safter for at inspirere.
I arbejdet med safter får jeg ofte spørgsmålet om man kan bruge pulpen til noget. Det er værdifulde fibre som går tabt:(


Hvis ikke du orker at bruge dem til noget skal du glæde dig over at have drukket sunde safter. Orker du derimod er der et par steder det er oplagt. I lasagnen eller i bolognaisen. Jeg ville tænke mig lidt om når jeg juicer og kassere frugtpulpen og anvende gulrerods, selleri og andet pulp fra lign.


Jeg fandt på en opskrift, som jeg selvfed synes virkede lettere genial!

Juice af spinat, selleri (+top),koriander, ingefær og lime. Lavet på min elskede Hurum slowjuicer, kommer der den tykkeste sindsygt sunde engledrik ud af. Jeg anvendte den som sovs til nyopgraved kartofler og stegte hornfisk. PULPEN vendte jeg med et par mosede kogte kartofler, et par æg, salt og peber, formede dem som frikadeller, stegte dem i lidt olie og vupti er der igen sindsygt sund mad.

Husk at tænke over sammensætningen af pulpen. Rødder er rigtig gode. Eksperimenter selv videre med kål.

tirsdag den 25. september 2012

fredag den 21. september 2012

Tagine er et hit

Taginemad Har du ikke en, kender du den ikke og har du lyst til en god gammel fornyelse - så er det bare med at komme i gang. Taginemad er simremad og en rigtig fin måde at lave god solid, rustik og smagfuld mad på. En tagine er et lerfad med låg til. Et lille hul i toppen sikrer at der kan ske fordampning. Efter et par timer i ovnen med kikærter, løg, kryddrier, chili og godt kød, er alle råvarer så intenese sammen at det er en fryd at spise. Jeg har købt min tagine hos en slagter i NV. Billig, flot og evig fantastisk. Tagine med rødder, kikærter og salte citroner. 2 dl kikærter udblødt natten over 2 gulerødder 2 pastinakker 2 persillerødder 200 g kartofler 400 g lam eller okse i tern 2 løg eller 6 skalotteløg 5 fed hvidløg 1 rød chili Evt. lidt tørret chipotlechilli evt. 1 Saltet citron eller citronsaft 1 Spsk. stødt spidskommen 1 Spsk. stødte korianderfrø 2 stjerneanis 5 kardemommekapsler 10 hele sorte peberkorn Taginen kan udskiftes med en stegeso eller en gryde med tætsluttende låg, der kan gå i ovnen. Sæt Kikærterne i blød en dagen forinden. Tænd ovnen på 200 grader. Kog kikærterne møre i rigeligt friskt vand. Rens og skræl rodfrugter og kartofler og skær dem i grove chunks. Brun kødet godt af på en pande. Når kødet er ved at være brunet på alle sider, tilsættes krydderierne, løg skåret i kvarte, hele hvidløg og chilien. Steg et par minutter yderligere og tag kødet af varmen. Saml kød, kikærter og grøntsager i tashinen, skær den salte citron i tynde skiver, kom 4 – 6 dl vand ved retten, sæt låg på og giv retten 1½-2 timer i ovnen og hold øje med den ikke steger tør. Server retten meget varm med naan og youghurt rørt med friskhakket mynte og spidskommen.

torsdag den 6. september 2012

Suppe på vildt og strandkrabber



Fra den vilde natur i skov, mark, strand og vandet kan man høste alverdens spiselige sager. Noget smager fantastisk og der er helt sikkert noget for enhver smag.

Det er en fornøjelse at tage med ungerne til havnen og fiske krabber med en line, en klemme og en musling som madding. Efter få øjeblikke er den første "på krogen" og inden længe er spanden halvt fyldt.
Det betyder skrig og skrål fra ungerne der energisk fyldes af glæde og forundering.
Men det betyder også aftensmad.
I rigtig mange havne (der er rene) findes der strandkrabber i læssevis - prøv det!
Disse strandkrabber er ikke særligt kødfulde men man kan lave de mest fantastiske supper ud af strandkrabberne.

God fangstlyst til alle børnene.
Denne suppe blev til (i øvrigt hver dag) på min sommerferie med familie og venner på Samsø i min tilbagevenden til det fantastiske sted "Peter´s hus" ved Lilleøre. Vi fiskede alverdens hver dag.

Strandkrabbesuppe
Den vilde model, lavet kun på vildt høstede sager:
700 g strandkrabber eller taskekrabbekroppe
2 spsk olivenolie
Modne hyben, friske umodne hasselnødder, havtorn
Kantareller, skovsyre, gåsefor, strandkarse, strandkål og andre gode vilde urter.
Lidt fløde
Frys krabber i en time så de bedøves og flæk dem igennem hovedet. Steg krabber i olivenolie til de er gyldne og tilsæt havtorn, udkernede hyben og lidt af urterne. Tiulsæt vand, kog ½ time, sigt, tilsæt fløde og kog igennem og krydr med slat og peber.

Pluk urter og udsten flere hyben, hak fint og hak kantareller eller andre svampe groft. Steg let i olivenolie og tilsæt til suppen når svampe er gyldne og urter har fået varme.
Husk kun at spise vilde sager som du kender eller har fået en til at godkende.
Server med brød.
Den lette - lavet med rodfrugter og andet kultiveret:
700 g strandkrabber eller taskekrabbekroppe
2 spsk olivenolie
200 g blandede urter som selleri, løg og gulerod
Evt. vilde urter som camille, strandkarse, røllike, havtorn
Lidt hidløg
Salt og peber
Evt. lidt fløde
Godt brød
Kom krabberne i fryseren i  1-1½ time for at bedøve dem.
Sæt en gryde over ilden med olivenolie. Tag krabberne ud af fryseren og flæk dem med en stor kniv.
Steg dem i olivenolien i et par minutter og tilsæt rodfrugter og løg, skåret i tern. Steg yderligere i 3 minutter og tilsæt tomatpure, hvidløg og vand så det dækker.
Koges igennem i ca. 20 minutter hvor skummet tages løbende væk. Sigtes, koges ned, smages til og tilsættes evt. lidt piskefløde.
Skyl de vilde urter, hak dem groft og tilsæt dem til suppen lige før servering. Server med godt groft brød.

Sådan fanger du krabber: En snor, en klemme, en åben musling. Ud i havnen fra en bro og vent på at der er bid.