søndag den 10. juni 2012
Madspild eller Mollys krabber??
Det er svært at sige om det er madspild på en ny måde eller om det er dyrenes beskyttelse der skal juble.
Molly gjorde det imidlertid flere gange. Molly er 5 år og var med min søster på arbejede grundlovsdag da børnehaven havde lukket. Søster Lene har VILDNIS,- den stand i Torvehallerne der sælger vilde høstde sager. Så Molly var først med i skoven for at finde skovsyre, skovmærke og meget meget andet til min søsters bod for at sikre lageret til de kommende dages salg.
Herefter tog de til Bramsnæs havn, hvor min søster havde et ærinde. Her blev det også til en gang børnefangede strandkrabber. En musling på en klemme i en snor og vupti så er der som regel bid fra broens dybe vand. Børn jubler som om de har vundet i lotto ved denne simple fangstmetode.
Jeg fik en meget træt men smilende Molly hjem og blev som råvareglad og kogelysten smilende over en halv spand med krabber.
Da klokken var mange besluttede jeg at tilberede dem dagen efter. Men det skulle jeg aldrig have gjort, for da jeg kom hjem fra arbejde havde min søde kone Mette og Molly sat dem alle ud igen. De synes begge at det var synd og de havde ikke lyst til at spise de fredelige - men barsk udseende skabninger.
Jeg tror begge hold synes det er madspild.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar