Bæredygtig mad??

Bæredygtig fødevareproduktion

Mange bliver forvirrede i diskussionen om, hvad der er bæredygtige fødevarer, og hvad der ikke er.

Definitionen på bæredygtighed er ikke lige til. Hvis man skifter til det helt hardcore gear, kan man næsten ikke spise andet end det, der er produceret i et lukket kredsløb og uden anvendelse af fossil energi. Frugt og grønt opbevares i en kule i stedet for køleanlæg, og kød spises fersk, saltet eller røget. Alle fødevarer ikke er emballeret i engangsemballage og ikke fragtet ved hjælp af traditionelle transportmidler. Det er max gear!

Vi skal ikke mange generationer tilbage, før vi var langt tættere på det gear, end vi er i dag. Jeg husker tydeligt min farmors fadebur med alskens syltede sager fra sæsonen. Gelé, alliancemarmelade, syltetøj og safter. Hun syltede sågar kirsebær til kirsebærsaucen til julens risalamande. I haven havde hun to kuler, en til frugt og en til rodfrugter og kål.
Resten af havens høst røg i hendes fryser, hvor hun gemte de blancherede ærter, bønner og andet godt.

I dag ser det anderledes ud. En global kalkulation på fødevareproduktionen viser opsigtsvækkende, at der bliver anvendt 10 Kcal på at frembringe 1 spiselig Kcal. Det er en ualmindelig dårlig forretning, hvis man tager de bærdygtige briller på.

Hvis Aarstiderne skulle spå om fremtidens globale fødevareproduktion, tror vi på en model, hvor energieffektiviteten ser nærmest omvendt ud. Eller i hvert fald positiv i regnestykket, så det måske hedder 9:10 i stedet for 1:10.

Og samtidigt med det ved vi godt, at vi har langt igen. Vi forsøger at have den rigtige retning samt at være i konstant udvikling. Vi neutraliserer vores udledninger, har ”No fly policy” og fokuserer strategisk på det lokale.