fredag den 23. december 2011

Børn i køkkenet


På videoen er der gang i aftensmaden hvor Molly på 5 laver grøntsager med sin veninde.

Børn kan sagtens være med i køkkenet. Og med lidt instruktion kan de endda fra 5 års alderen bruge de skarpe knive. Molly har siden hun kunne sidde selv været med i køkkenet.

Gør det til en vane at indrage børnene med helt konkrete opgaver, når der laves mad, dækkes op og vaskes op. Børn udvikler en fin forståelse for mad, forstår sammenhænge i råvarer og mad,- og får mere lyst til at spise resultatet hvis de har været med.

Og det fine er at man får talt med sine børn samtidig - utroligt nok en af de store mangler i dagens familier. Vores børn er i alderen 5 - 22 og de kan alle lave mad. Molly på 5 er i stand til at lave en brøddej fra bunden, skære grøntsager, skrælle kartofler og så en hel masse pluddervand med krydderier og snadsk hun laver i sit eget køkken.

Fra vores arbejde i Haver til Maver www.havertilmaver.dk har forskning fra DPU vist at børnene får deres første møde med gastronomiens håndværk. I haverne tilberedes der ca. 10.000 måltider om året af børn. Alt fra kartoffelsuppe til wokretter - og det interessante er at de spiser op. Dét at de bruger rigtige skarpe knive er essentielt. De er i stand til at gennemskue hvis de derhjemme får en smørrebrødskniv til at skære med istedet for en "rigtig" kniv. De vil gerne tages seriøst og føle at det de laver er værdifuldt. Start her i julen når anden skal fyldes med svedsker og æbler. Jeg ved at det kan føles besværligt i en stresset hverdag, men den energi man giver sine børn på dette felt, får man tifold igen.
Og så husk selvfølgelig at passe på det kogende vand og de skarpe genstande.

2 kommentarer:

Lis Holm Petersen sagde ...

Så sandt, så sandt. Her i huset er Isak på 3 i stand til at skære hvidløg så fint, at det kan bruges :-)

Cathrine Witt Corell sagde ...

Jeg har også min datter på 2 år med mig i køkkenet flere gange om ugen. Det gør mig stolt at hun kender navnene på alle grøntsagerne og ivrigt siger "må jeg smage" hver gang jeg hiver noget nyt, hun ikke kender til, ud af køleskabet. Jeg håber at hun arver min madglæde og lysten til at lavet det, derfor gør jeg meget ud af at inddrage hende så meget som muligt. Og jeg ser det netop også som en god mulighed for at koble af og få talt lidt sammen om dagen der er gået. Med mad og kærlighed, kan det ikke gå helt galt!