fredag den 18. november 2011

Kvæder - kompot og råstegte



Kvæder er der ikke mange der har prøvet at tilberede. Det er nu ikke så svært. Ovnstegte både af kvæder med tilbehør af kvædekompot er en af mine favoritter til dyrekød.

Kompot
2 kvæder
2 spsk rørsukker
Citronsaft
Salt og pber
Evt. rønnebær og skovmærke
Skræl kvæder, skær dem i både, skær kernehuset fra, kom dem i en kasserolle med 1½ dl vand, 1 spsk sukker. evt. røllike og skovmærke. Alternativt kan de tilsættes rigeligt sort peber eller lidt chili.
Kog dem møre i 20 minutter. Mos dem med en falle og server som kompot til de stegte kvædebåde.

Råstegte
3 kvæder
2 spsk olivenolie
Salt

Skær kvæderne i både, skær kernehuset fra, kom dem på bagepapir, vend dem i olivenolie og steg dem gyldne og møre i ovnen i 40 min v 200 grader.
Man kan supplere kvæderne med både af kartofler som stegs sammen med kvæderne.

tirsdag den 15. november 2011

Flydende guld - safter, greenies og smoothie



Saften fra grøntsagerne er noget af de sundeste vi kan indtage. Gennem de sidste mange år har jeg jævnligt taget saftpresseren eller blenderen frem for at lave sunde skud til mig selv og familien. Her i efterårets kommende snuetider er det sikkert unødigt at skrive særligt meget om immunforsvarets imødekommenhed overfor tiltag der holder friske og raske. At det så samtidig smager godt og at ens velbefindende øges er en ekstra fjer i hatten.

Smoothies
Smoothie kender de fleste som en gang blendede bær, bananer, evt. yoghurt, isterninger og måske lidt honning. De er vist introduceret og bredt kendt. Du kan selv jonglere dig frem til alverdens kombinationer med frugterne i dine kasser.

Grøntsafter
Grøntsags safter opfattes straks som mere besværligt. Et er at du skal erhverve en saftpresser. Hvis du får kasser og ikke har en ville jeg synes det er oplagt. De findes i mange prisklasser og selv de billige virker fint.
Grøntsags safter sikrer at let optagelige vitaminer og mineraler finder vej til dit velbefindende. Selv små børn synes de milde af slagsen er dejlige. Du skal selv være vågen og dosere de forskellige ingredienser til dine smagsløg.
Godt at have i fadeburet til disse er ingefær, æbler eller pærer, frisk chili, citrusfrugter og diverse grøntsager.
Den letteste at begynde med, er saft lavet af 500 gulerod, 2 æbler, citron incl. skal og ingefær. Herefter kan du eksperimentere videre og min egen favorit er Draculas morgenjuice – lavet på rødbeder.
2 rødbeder, 2 æbler, ¼ cm peberrod samt saft og skal af citron. Ret spændende næste gang du går på det lille hus. Peberrod er indeholder et væld af c-vitamin og gode stoffer som dræber inflamation at man i gamle dage trak skiver af peberrod på bomuldssnor og hang det om halsen på børnene når influenzaen hærgede. Faktisk kan det måles i vandladningen et par timer efter.
Du tror det sikkert ikke men en saft af knoldselleri inkl. top, sammen med æble, citron og lidt chili smager himmelsk.

Greenies
Det her er nyt. Inspireret af gode venner (tak ti Birdie, Peter m.fl.) har jeg lært ”Zen og kunsten at Greenie”. Tag en blender, rippede grøntkålsblade, kød fra annanas, æble eller anden frugt, evt. hørfrø, blåbær samt et par dl vand fra hanen. Blend det hele til en grøn grød og spis det som mellemmåltid, morgenmad eller som tilbehør til frokosten. Variationerne er uendelige. Rosenkål, hvidkål, rødder blandet med frugt der søder giver dig et rigtig godt boost. Er du nørdet kan du supplere med wheatgrass, specielle olier, goyabær etc. som giver dig et antioxidant løft af dimensioner.

God træning i det grønne


Jeg har lavet en del safter som du kan finde på www.madbio.com og under opskrifter på aarstiderne.com findes en der også en del opskrifter på safter.

Opskrift grønkålgreenie (billede)
4 rippede grønkålblade
100 g annanas uden skræl og stok
2 dl vand
Evt. 2 spsk hørfrø
Blend det hele til grødet konsistens og kom det i glas og spis med ske.

mandag den 7. november 2011

Kryddersnapse


I mange år har jeg lavet mine egne krydrede snapse. Der er et væld af interessante smage fra naturen som kommer til sin rette når smagen udtrækkes i en neutral snaps.
Personligt er jeg begejstret for Porsen fra heden, Perikon fra min kones hestefold (det skal være den rødprikkede blomst), grøn valnød og slåen. Piger er oftest pjattede med snapse i den søde ende som vild hindbær og jordbær, brombær. Min søster gav mig et væld af nyhøstede urter (hun er indehaver af Vildnis der sælger vilde smage i Torvehallerne) så jeg måtte straks igang.

Det er let, smagsfuldt, lærende og dejligt at nyde resultatet. Frembringelse er dog lige så vigtig.

"Globs brændevinsbog" er min tro følgesvend hvis jeg ikke kan huske trækketider etc.

Perikon siges at "tage hævelsen bag ørerne" = nedsætter dit sortsyn/ depression... og således har de hver deres efver ud over at smage fortræffeligt. Slåen har jeg netop høste efter den første frost og lagt i snaps - det bliver juletræfferen.

I år er nyhederne - Malurt,- en bjesk (yderst bitter), Aromia også kaldet Sortrøn som er et af de sundeste bær i norden (antioxidant) og en rønnebær skal også prøves i år.
Der er simpelt ingen grund til ikke at komme igang. Når du lærer kunsten og stederne hvor diverse gror er du fanget i en ny lidenskab