tirsdag den 16. oktober 2012

Skorzonerødder & andre rødder

Alle ser det i øjnene. Rødderne kommer i rå mængder fra nu og ½ år frem. For mindre end 10 år siden var det en anden verden for de fleste husstande. Når vi kom en selleri i kasserne blev der gispet.

I dag anno 2012 er det en helt anden sag. Alle er med på rodbølgen og det "rodfrugthelvede" jeg kunne skrive om for et årti siden er nu vendt til et himmerige. Og jeg ved godt at I er nogle derude der endnu ikke har fundet vej til selleriens lyksaligheder. Men det skal nok komme. Her den anden dag var jeg i marken og høstede løs af friske bønner af forskellige slags.
Især Berlottibønnerne gav mig et sug i maven. Tænk at bønnestager er der i virkeligheden. Det er første år i år at vi har placeret bambusstænger på de Krogerupske marker.

OG så var det jeg hev de første pastinakker op. OG høstede de første skorzonerødder som for alvor er elsket af undertegnede. De er blot møg besværlige i et hverdagskøkken, men har man først fået dem skrællet, er de nøddeagtige og underfundige. På videoen kan du se hvordan de tager sig ud med top. Skorzonerrødder skal blot skrælles forsigtigt, skæres i stave eller splitter, blancheres let og evt. steges gyldne i god olie og efterfølgende saltes.

Eller blot nøjes med at dampe dem i en god blanding med andre grøntsager som på videoen.

Godt efterårs køkken
Søren

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Er vild med skorzonerødder, ser dem bare aldrig i supermarkeder - man skal sgu nok i torvehallerne, for at finde nogen :/