Pizza
Pizza er en skøn spise året rundt. Du kan lave pizza i utallige variationer. De fleste laver den klassiske med tomatsovs, ost og bacon ell. lign. Men der findes utallige andre modeller som giver dig fornyet pizzaenergi. Pizza skal spises så snart den forlader ovnen. Derfor er det en god idé at dele de pizzaer som kommer ud af ovnen og spises løbende som de er færdige. Her er en grundpizza, som for mange er ikonet på en god pizza. Hvis du har trøffelolie er det forrygende sammen med kartoflerne. Variationer er mangfoldige og du kan frit digte videre med bøffelmælksmozarella, hvidløg, frisk chili og meget andet.
En særlig god kombination til kartoflen er frisk grøn chili og frisk esdragon som begge kommer på før den bages.
God pizzabagning
Her kommer opskriften.Kartoffelpizza med grøn toppingPizzadej
5 dl vand
15 g gær
1 tsk salt
2 spsk olivenolie
450 g hvedemel
450 g durummel
Gær smuldres ud i lunkent vand og olivenolie. Rør lidt af melet deri og tilsæt salt. Rør resten af melet i lidt efter lidt og ælt dejen godt. Lad dejen hæve i en tildækket skål i ca. 1 time.
Del dejen i passende stykker og rul dejen ud med håndkraft eller kagerulle.
Fyld og topping
1 rosmarinstilk
1 spsk olivenolie
Salt og peber
1 ds anjoser
Evt. lidt luft tørret skinke
Topping af drivhusets og havens høst som grønkål, rødbedeblade, krydderurter, tomater, ærteskud.
Tænd ovnen på højeste varme. Har du en pizzabagesten skal den ind i ovnen fra du tænder ovnen.
Kartofler vaskes godt og skæres i tynde skiver på en mandolin. Kom dem i et fint tyndt lag på den udrullede pizzadej, som du har smurt med lidt olivenolie. Dryp med olivenolie på toppen og kom evt. tørret skinke og frisk rosmarin derpå.
Bag den ved høj varme, ca. 220 grader i ca. 12 minutter. Lav imens topping af fint plukkede urter, grønkål, og evt. ruccala og kvartede små tomater. Tag pizzaen ud og kom et par anjoser på og kom toppingen derpå.
Spises rygende varm.