Når man høster naturen

Skvalderkål, ramsløg, mælkebøtter, porse, slåenblomster, askebark, strandkål, tidsler, kvan, skovsyre, bellis, hyldeblade og meget meget mere af vilde urter og blade kan spises. Vi høstede de første ramsløg til kasserne helt tilbage i 1997 og har gjort det lige siden. I denne uge er der også skvalderkål med. De er milde, let bitre og en af de relativt tilgængelige urter som kan findes i mængder. Hvis alle kasser skulle have askebark eller skovsyre skulle vi både rydde skoven og bruge en mindre formue på høst. Selv på disse relativt forekomne urter der endda på sin vis dyrkes gratis da de gror ukultiveret=vildt er høstprisen høj da det selvfølgelig foregår 100% med håndkræft. De plots der kan høstes på skal lokaliseres og sirligt må man høste sig vej igennem skoven. Men det er en rigtig fin spise og i klimaoptik kan det næsten ikke være bedre. Skov er et af de arealer der rigtig binder CO2 og en skov som Barriskov der er både øko og FSC certificeret arbejder efter alle kunstens CO2 regler. En skovbund opererer i klimamæssig henseende også fantastisk, hvis skovbunden ikke maltrakteres af det man kalder traktose. Selvflgelig er det træmassen der er den store "CO2 binder". Barritskov behandles ekstremt nænsomt og er med sin vækst i vedmasse med til at neutralisere Aarstidernes CO2 emissioner. På den måde synes vi, at de vilde råvarer fra skoven står som eksempel på klima og fødevare der går fantastisk hånd i hånd. Og vi ved godt at det ikke kan mætte alle vores munde, men som inspirator og formidler og tilbehør i dine retter, fungerer de godt. Billeder er i vrigt taget af Rishi fra Happyliving og er en forsmag på det der venter i den kommende bog, om safter som både er traditionelle safter og alt fra den vilde natur. Glæd jer til Rishi´s fantastiske billedunivers! Så sørg for at nyde den mangfoldighed som den vilde naturn byder på - og sæsonen er sat ind.

Umahro og jeg har taget naturens safter i hånden

Sammen med gode kollegaer som Dietz, Castberg, Mai, og fotografen Rishi, har vi taget saftteten. Ikke at forglemme Trine Møller Kopp som høster det vilde.
Nu har vi sat os for at lave en umulig bog om safter - indholdet af grøntsager, frugter og naturen.
Hvad kan man få ud af en selleri, en rødbede eller en døvenælde, ramsløg, et stk bark af Ask som smager bittert. Koldt som varmt. Vi finder vejen for din løsning på naturens safter. Udkommer til efteråret. Den hedder ikke flydende guld - men er det...

Bare vent.
Søren

Allan Savory om Erosion og Carbon binding

Allan Savory var i Danmark i sidste uge for at besøge os.
Hr. Savory er særegen i sin tankegang om hvordan planeten skal værne om dyrkningsevnen og carbonbindingen på den samlede klode.

Han mener at 80% af klodens areal er bedre egnet til græsarealer til anvendelse for dyr i stedet for at pløje og dyrke etårige afgrøder. Gennem de sidste årtier er der op til 40 mio hektar der varetages efter hans principper.

En lidt surrealistisk tanke hvis man tænker landbruget i Danmark ud fra konservative og historiske termer - at vi skal lade være med at pløje.
Principperne går ud på at sikre at dyrene ikke græsser arealerne for hårdt så arealerne restituerer.

Resultatet er antierosion, carbonbinding og .... mad. Metoden kaldes "Holistic planned grazing"

Det var min kompagnon, Thomas Harttung der havde besøg af Allan, da Thomas eksperimenterer med hans principper på Barritskov siden foråret 2011.
Jeg spidsede simpelt ører da Allan begyndte at tale om sine erfaringer.

Læs mere på www.savoryinstitute.org