fredag den 16. november 2012

Cider - heeeelt fra bunden



At have Per Kølster som roomate på kontoret, på gården og hvad det indebærer af oplevelser og tiltag er noget af det mest fascinerende jeg har oplevet længe. Her er der tale om et experiment af særlig karakter.

Per er Agronom og brygmester på Krogerup og mester i øvrigt et hav af discipliner. Denne pragtfulde dag laver Per, hans søn Esben og et par musikalske hjælpere cider.

Der er næsten tale om troldmandens værksted når der mange 2´den sorterings æbler mostes og sættes i vildgæring i en yderst lavpraktisk metodik. Men ikke desto mindre kommer der magi ud i den anden ende efter ca. 4 mdr´s gæring og et par måneders eftergæring på flaske.

Her er der tale om et eksperiment som end dag kunne gå kommercielt og sættes til salg. Gæret æblemost hvor kompetensen om at styre gæringen for optimla smag. Ofte er Cider meget syrligt - og med Per´s tænkning og fremgang styrer han cideren til god sødme og bitterhed istedet for syrlighed.

Vi glæder os til testsmagningen.

mandag den 5. november 2012

På askebark, syre og slåenblomst

Kan man spise askebark? Og i givet fald hvordan.
Det var et af de spørgsmål da Umahro og jeg lavede SAFTER som netop er udkommet.

Da vi kastede os over "det vilde kapitel" i bogen, fik vi naturligvis vores troldkvinde Trine Møller Kopp der husere i skovene ved Barrit, til at høste alt spiseligt fra skoven. Selv mener jeg at have en kende erfaring fra det vilde (bl.a fra min søster Lene, Miles Irving ++), men Trine - hun kender alle hjørner af skovens spiselige gemmer.

Dte var en relativt overvældende oplevelse at modtage en halv palle med alverdens spiseligt fra skoven. Lungeurt, matsvioler, slåenblomster...og Askebark. Der var naturligvis også de mere gængse som ramsløg og mælkebøtter.

Vores arbejde bestod så i at finde vej i kombinationer til te, safter, greenies etc hvor de vilde urter kunne spille en værdi rolle.

Askebarken viste sig at være en af de mere interessante. I varme drikke - alvorligt bitterm,- men i koldinfusioner gav den drikke en fantastisk dybde og let bitterhed. Sammen med skovsyre og citrusskal optrådte der pludseligt et mindre smagsmirakel.



Det samme skete for slåenblomster. Jeg har aldrik hørt om anvendelse af denne blomst. Slåenbær har jeg lavet kryddersnapse af i de sidste 20 år men blomsten??? Hvad gør man me den. Igen ganske simplet og genialt at lave te af. Evt. tilsat en smule citron eller citrus skal og man har en fantastisk fornyende drik.



torsdag den 1. november 2012

Madbloggere styrer selv

De sidste dage har de danske madbloggere taget web skeen i egen hånd og reageret kraftigt når nogen opfører sig urimeligt. En svensk virksomhed findeopskrifter.dk overholder ikke den webetik der er alment gældende. Interessant at opleve hvor hurtigt en tanke kan spredes og madbloggerne skifter spor og i stimevis forsvinder fra et site.

http://kasperbergholt.org/findeopskrifter-2/

Madbloggerne vil gerne have trafik men de vil have venligt tilbage:)