Ulla Holm påstår at Økologi er irrationel og ekskluderende...
Da jeg og Aarstiderne første gang kom til (gården) Krogerup Avlsgaard i Humlebæk, var det et stille liv der udfoldede sig. Joden var konventionelt dyrket og gårdens bygninger blev brugt til opmagasinering og lagerl. Vi omlagde gården til økologisk drift og et langt slid lå forude for at revitalisere jord, bygninger, afgrøder og liv på gården. Her 10 år senere er der mere end 100.000 besøgende om året på gården, der indgår i en betydelig pallette af aktiviteter: Græssende dyr, kornafgrøder, grønsager, skolehaver og voksenhaver, mad- have-, bryggekurser, landkøkkener, kompostprojekter, projekter med vores levende kulturarv , gårdbutik og mødevirksomhed er nogle af aktiviteterne.
Det kunne have været mange andre økologiske gårde rundt i landet som Knuthenlund, Hertha, Kiselgåren, Marjatta, Mineslund eller mange mange andre. Det flyder nok i blodet på økologerne at åbne op, at formidle, at vise begejstring for den "bondelogiske idé", som handler om naturlige fødevarer af en høj kvalitet samt empati, biodivers æstetik og meget mere.
Og vi skal ikke trætte læseren med dogmerne eller principperne i økologien, andet end at det handler om en skånsom langsigtet fødevareproduktion, hvor man ønsker at reducere anvendelsen af fossile ressourcer, undgå giftsprøjtning for at sikre grundvandet og undgå en hulens række tilsætningsstoffer. Vi har det fint (eller finere) foruden. Eller planeten biologiske mangfoldighed og sikring af biodiversitet samt selve jordens frugtbarhed.
Her igennem de sidste 10 år har jeg samtidig set noget magisk udfolde sig. Ud over strømmen af mennesker til gården, hvor skolehaverne "haver til Maver" nok er det jeg synes er mest væsentligt, har jeg også set en biodiversitet udfolde sig. Et er de "kultiverede landskabers" (altså markernes) produktion med grøntsager, krydderurter, 18 sorter jordskokker, bistader, ja sågar byg som Per brygger øl af på gården. Men noget andet er det vilde dyre og planteliv. Der gik ikke længe før antallet af sommerfugle steg betydeligt. Det sammen med mus, harer, rovfugle og noget så sjældent og sært som den på WWF listen, rødlistede næsehornsbille er i betydelig grad forekommende på gården. Med andre ord er besøgs,- samt indbyggertal på gården steget betragteligt og det i alle kontekster. Her på gården er alle velkomne, lige fra regnorme til arbejdsløse og ministre. Og det er en af de kvaliteter ved økologien jeg holder så meget af. Åbenhed, velkommenhed, sanselighed og social integration med en omkringliggende verden.
Skolehaverne "Haver til Maver" er ved at starte op rundt om i landet i mange kommuner. Når vi hjælper kommuner og gårde med at finde vej til hvordan man gør, kommer vi altid ind på økologien. Og selvfølgelig skal det være økologisk. For det er vel vanskeligt at forestille sig et scenarie, hvor man sprøjter med pesticider i eller udnt om skolehaver og er nødt til at forbyde børnene adgang i den periode, der er omfattet af det man kalder "tilbageholdelsesfristen". Det er myndighedernes krav om karantæne i den periode , hvor dte ikke er tilladt athøste afgrøderne efter giftsprøjtningen. Og det er kun endnu værre at forestille sig at børnene skulle lære at "dyrke deres egne måltider" med sprøjtegift for at slå alt uvedkommende liv ihjel. (hvad med at tilføje noget med, at: Det kan være billedet virker forargeligt eller stødende, men det er jo sådan virkeligheden er ’derude’, der hvor det ikke er børnene eller økologien der bestemmer.)
Økologien siger velkommen til alle.
Økologien siger velkommen til alle.
Livskvalitet opstår blandt andet når vi smelter sammen med det omkringliggende samfund, forstår og skaber sammenhænge og er det modsatte af at stå alene. Industrialiseringen skabte en model, hvor fødevareproduktion er uden for hverdagens synsfelt. Økologien inkluderer, er skånsom og tåler dagens lys. Det gi’r en god smag i munden.
Søren Ejlersen
Kok og medstifter af Aarstiderne.com
